Dette er alt sammen normalt og er tegn på, at kroppen er ved at genoprette sin balance og dermed er modtagelig for akupunktur. For at lette på kroppens reaktion, anbefales at drikke rigeligt med vand, så de affaldsstoffer, der frigives, nemmere kan skylles ud. Disse gener kan variere fra person til person, men forsvinder ofte ved et hvil og ekstra væske i form af vand.
Talrige videnskabelige undersøgelser viser, at akupunktur har en dybtgående virkning på kroppen og at visse sygdomme kan helbredes fuldstændigt.
Akupunktur hjælper rigtig mange, men ikke alle. Derfor kan jeg aldrig love dig, at jeg kan hjælpe, men muligheden er absolut til stede.
Antallet af behandlinger ligger normalt mellem 1 og 10. Nogle mærker væsentlig forbedring efter den 1. behandling, d.v.s. du bør forvente en forandring af dine symptomer inden for den 2. til 5. behandling. Nogle kroniske lidelser kan kræve livslang behandling.
På klinikken anvendes kun sterile engangsnåle.