Hvad er laserterapi?

Ved Akupunktør Else Marie Rossen Thomsen

​Laser er en speciel form for forstærket lys, der er ensrettet, velordnet og koncentreret. Laser er meget rent lys med evnen til at trænge dybt ind i vævet. Laserlyset stimulerer den enkelte celle, akkurat som sollyset giver energi til planter via fotosyntesen.

Terapeutiske lasere ligger i styrke lige under kirurgiske lasere og på grund af strålens spredning er der ingen risiko for skader på øjne eller væv. Virkningen er udelukkende positiv og stimulerende på kroppens reparationsmekanismer.

Laserterapi er koncentreret energi til den naturlige heling. Laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind til den enkelte celle. Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige reparationsmekanismer.

Laserterapi

En genvej for hud, muskel og led problemer f.eks.:
  • Sportsskader
  • Knogleheling
  • Myoser
  • Ledproblemer
  • Betændelser
  • Tennisalbue
  • Løberknæ
  • Bihulebetændelse
  • Hælspore

Akutte- & sportsskader

Laserterapi, som er totalt smertefri, accelererer den naturlige helingsproces og reducerer ophelingstiden ved de fleste skader fra uger til dage! Dette gælder bl.a. akutte skader som forstuvninger, ledbåndsskader, slag, stød og fibersprængninger. Laserterapi er velegnet til alle former for muskel og ledproblemer, akutte såvel som kroniske. Laserterapi er yderst effektiv ved alle former for sportsskader og sportsfolk kommer hurtigt på banen igen!

Smertelindring

Laserterapi lindrer effektivt smerter ved at stimulere dannelsen af endorfiner, samtidig med at vævets tilstand normaliseres. For eksempel forsvinder smerten ved mindre brandsår næsten øjeblikkeligt, samtidig med at såret heler betydeligt hurtigere op. Her tales ikke om uger, men om ganske få dage!

Knoglebrud

Ophelingstiden for knoglebrud kan ved daglige laserbehandlinger reduceres med op til 75 % – fra uger til dage!

Overbelastningsskader

Ved gentagne bevægelser som f.eks. i en arbejdssituation kan vævet blive overbelastet og der opstår en inflammationstilstand. Typiske eksempler er tennisalbue, golfarm, musearm, seneskedehindebetændelse og lign. Laserterapi dæmper effektivt den overreaktion, som inflammation er udtryk for og virkningen heraf er hurtig normalisering af vævet samt smertelindring.

Hudproblemer

Laserterapi er immunstyrkende og medvirker derved til at bekæmpe betændelsestilstande. Derfor heler kroniske skinnebenssår op på få uger, akne forsvinder ved få behandlinger, ligesom eksem, psoriasis og andre hudproblemer mildnes ved få behandlinger. Et herpesudbrud, som normalt tager 8-12 dage klares på 2-3 dage. Laserterapi stimulerer dannelsen af kollagent væv, hvorfor operationssår heler langt hurtigere op med meget lidt ardannelse.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Hammelev Akupunktur

Elmevej 23, 6500 Vojens

Klik her for rutevejledning

CVR: 31559413

Kontaktoplysninger

Telefon: 23 74 40 35

E-mail: info@os.dk

Indhent et tilbud.

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 18.00

Lørdag og søndag: lukket eller efter aftale

Mails besvares alle dage.